|
Velkommen til Andelsboligforeningen Sofieholm i Klarup ved Aalborg
Vi er en veldrevet andelsboligforening med en sund økonomi. Foreningen er oprettet i 1986.
Foreningen består af 5 fritliggende 1-planshuse og 6 huse i 1 1/2 plan.
Foreningen har navn efter gården Sofieholm og ligger på kanten af Klarup bakke, med udsigt over eng og mark.
Der er 17 beboere i alle aldre.
Klarup er berømt for sin byplanlægning, og har fint velfungerende og sammenhængende stisystem.
Sofieholm ligger tæt på idrætshallen, skolen, fodboldbanerne, tennis, spejder, børnehave og fritidshjem. Alt sammen indenfor 500-1.000 m. Til busstop er der 100 meter, og 1 km til supermarked, bager, læge, tandlæge og en række andre butikker.
Golfbane og rideskole er indenfor få kilometers afstand.
Klarup ligger tæt på det naturskønne Lundby Bakker. Der er kort afstand til Aalborg Universitet. Aalborg centrum kan nås på kort tid. Samtidig er det tæt ved skoven i Lundby Bakker, havet eller nationalparken Lille Vildmose.
|